Opskrifter Vildmosekartoffelfestival 2015 - PDF - klik her

MENU:

Tapas - fremstillet af Food College Aalborg
Kartoffelsuppe
Kartoffel Røsti
Kartoffel Chips
___________________________________


Hovedretter fremstillet af kogekonerne Inga & Bente

Kold kartoffelsalat med karry
Varm kartoffelsalat med persille
Nye kartofler med feta
Marineret Svinekam
Spidskålssalat og perlebyg
Brød og smør

Kold kartoffelsalat - 4 personerKartoffelsalat
1 kg små kartofler
200 g ærter
2 dl ymer
½ dl mayonnaise
Salt og peber
1-2 tsk karry
1 bundt purløg
Kog og pil kartoflerne og lad dem køle af. Skær kartoflerne i kvarte og bland dem med ærterne. Rør en dressing af ymer, mayonnaise, salt, peber, karry og halvdelen af de hakkede purløg. Lad kartoflerne trække køligt i dressingen i 30 minutter og pynt med resten af purløgene

Varm kartoffelsalat - 4 personer
1 kg cerisa kartofler - se billedet
5 spsk olivenolieCERISAKARTOFLER
1 spks dijonsennep
1 skalotteløg
½ usprøjtet citron
salt og peber
1 dl hakket bredbladet persille
Kog kartoflerne i 10 minutter i letsaltet vand, overhæld dem med koldt vand. Skær dem i halve. Skær løget i skiver. Bland kartoflerne med olie, sennep, løg, citron, salt og peber. Sæt dem i ovnen ved 180o i 20 minutter eller steg dem på panden ved medium varme i 15 minutter. Drys med persillen og server dem

Nye kartofler med fetaost
400 g friskopgravede babykartofler
2 håndfulde skåret kinakål
2 håndfulde kørvel
1 bundt radiser
4 forårsløg
100 g fetaost
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Lidt koldpresset rapsolie

Rugbrødsdrys
2-3 skiver rugbrød
Lidt havsalt
Lidt rapsolie

Dressing
½ tsk kommen
Saft af økologisk citron
1 dl koldpresset rapsolie
1 fed hakket hvidløg
1 spks rørsukker
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Salat: Skrub kartoflerne med en stiv børste, kog dem ved svag varme i 7-9 minutter, skum urenheder af undervejs. Tag kartoflerne af varmen og lad dem trække færdig i 5-6 minutter. Afkøl dem til stuetemperatur
Pluk og skyl salat og kørvel, slyng dem tørre i en salatslynge eller i et viskestykke og pluk dem i mindre stykker.
Rengør radiser og forårsløg og skær løgene i fine ringe og radiserne i lange strimler. Krydr fetaosten mde salt, peber og lidt rapsolie

Rugbrødsdrys: Tænd ovnen på 120 o . Smuldr brødet fint mellem fingrene og gnub timian, havsalt og lidt rapsolie ind i brødkrummerne. Fordel brødkrummerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 15-20 minutter til de er sprøde. Ryst lidt undervejs.

Dressing: Knus kommen i en morter eller med bladet fra en stor kniv. Bland de våde ingredienser med hvidløg, kommen og rørsukker og smag til med salt og peber

Vend kartofler, salat, og kørvel med dressingen, top med forårsløg, radiser og fetaost i brud og afslut med en håndfuld rugbrødsdrys

Marineret Svinekam
Lav en god marinade til at marinere svinekammen med. Lad den trække godt - gerne 1 dag og steg den herefter i ovn eller på grill

Spidskålssalat med perlebyg
150 g spidskål
2 saftige æbler i tern
200 g perlebyg
50 g tørret tranebær
50 g ristede mandler - groft hakkede
50 g ristede græskarkerner

Sennepsdressing:
1 spsk dijonsennep med honning
1 spsk hvidvinseddike/lys balsamicoeddike
½ dl olivenolie
salt og peber

Tilberedning: Kog perlebyg efter forskriften og afkøl
Lav sennepsdressingen ved at ryste ingredienserne sammen i en meljævner til en cremet konsistens
Anret hvidkål, æbler, perlebyg, tørrede tranebær, mandler og græskarkerner på et stort fad
Lige inden serveringen hældes sennepsdressingen over
Skær tynde skiver af kalvecuvetten og server til hvidkålssalaten

Server godt brød til med smør