Store Vildmose har både en lang og en kort historisk fortid.
For ca. 6000 år siden var der et stort hav, kaldte ”Stenalderhavet”
I stenalderhavet var der masser af små og store øer hvor menneskene dengang boede på de største af øerne blandt andet Sandelsbjerg og Aaby Bjerg og sejlede rundt til de andre. Havbunden hævede sig langsomt, og gør det stadig, og der dannedes en stor indsø. Efterhånden som vandstanden blev mindre, og derfor mere vanskelig at sejle på, men alligevel for dyb til at gå igennem fra ø til ø, lavede de en vej af store sten gennem vandet de såkaldte "Trædesten"
Trædestenene ved Aaby Bjerg
Trædestenene ved Fenne 54
Cirka 3.500 år før vor tidsregning ændrede klimaet i Danmark sig og der blev koldere og meget mere vådt vejr. Dette resulterede i en sure og våd jord i området omkring indsøen. Det var derfor planter som spagnum og tørvemosser, der kom til at dominere området, og til sidst voksede ind over søen og dermed dannede de højmose vi kender til i dag, hvor dog kun en lille del stadig er bevaret og fredet. Området kaldet Aaby Mose ejes i dag af Aage V Jensens Naturfond, som er i gang med en stor rekonstruktionsplan for at bevare og udvide højmosen.
Jernaldervej ved Fenne 54
Pløjespor efter ard(tidlig plov) i Grishøj gårds krat på Sneppevej
Opdyrkningen af mosen begyndte allerede i vikingetiden.Det ved man fordi der er fundet pløjespor efter ard (tidlig plovtype) i området ved Grishøjgårds Krat.
Mosen var på grund af de mange sumphuller og våde overflade, stort set været ufremkommelig og lå i århundreder uberørt hen, og gav besvær for transporten gennem landsdelen, da man måtte uden om mosearealet, som fylder næste 65 kvaderat kilometer. Såfremt man vovede sig ud i mosen var det forbundet med risiko for sit liv. En af de sidste man kender til som er omkommet i Store Vildmose er Bows Niels og hans søn Jens Christian Pedersen som forsvandt i 1906.
Først omkring år 1900 begyndte fattige bønder en egentlig opdyrkning af mosen, dog i starten kun i randområderne. En af disse pionerer var Mose (Monste) Laust
Under de 2 verdenskrige blev der gravet store mængder tørv i området til industriel og privat brug, da landet manglede billig energi. Omkring liggende bønder kunne købe en gravetilladelse af Birkelse Gods til gravning af tørv til eget forbrug, og det var i forbindelse med sådan udgravninger man i 1932 stødte på trædestenen ved Aaby Bjerg, og de blev gravet fri og kan ses den dag i dag.
Under tørvegravning i 1934 fandt Julius Mølgaard et lille bronze tyrehoved, som i dag er udstillet på Nationalmuseet. Fundet skete på arealet lige vest for P-pladsen ved Trædestenen ved Aaby Bjerg. Tyrehovedet, der er på størrelse med et hønseæg, lå ikke i tørvelaget, men helt nede på sandet/havbunden. På trods af flere udgravninger i området efter andre Danefæ, fandt man aldrig mere.
Der blev lavet mange planer op gennem 1800-tallet om udnyttelse af Store Vildmose, både til tørve produktion og landbrugs produktion, men ingen af dem blev rigtig til noget. Først da Staten i 1920 købte et større areal (3.000 ha) af Birkelse Gods kom der mere system i Mosens opdyrkning med dræning, grøftegravning til afvanding af de våde arealer, og derefter fræsning og mergling af jorden for at gøre den mere frugtbar.
Luftfoto af Centralgården under opførelsen 1935.
Da man så i 1930-erne fik planer om at sanere de danske kvægbesætninger for 2 meget tabsgivende sygdomme - Kvægtuberkulose samt smitsom kalvekastning, opførte man i årene 1934-35 de 19 ens staldgårde og Centralgården ude midt i Store Vildmose.
Med til den nyere del af historien hører også beretningen om et flystyrt i den første del af besættelsen 1940-45, som sket ca 1 km nord for Vildmoseporten ved vejen til Blokhus. Der er lavet en mindeplads med mindesten for de faldne flyvere, på P-pladsen lige ved rundkørslen.
Den overlevende 2. pilot Herbert Barr med sine 2 døtre ses på en af mindetavlerne på "Mindestedet" ved Luneborg
Her ses Herbert Barr døtrene ved indvielsen af Mindestedet den 5. maj 2015
Der er blevet udført mange forsøg på dyrkning af landbrugsafgrøde i Store Vildmose helt fra start af opdyrkningen omkring 1920 og frem til ca. 1970, blandt andet hør, gulerødder og kartofler. I dag er det især de kendte Vildmose Kartofler der dyrkes, suppleret med kornafgrøder som vekselafgrøde.